Kontaktorledningsvejledning: A1/A2-klemmer, diagrammer og almindelige fejl, der skal undgås

En vedligeholdelseselektriker ved en aftapningslinje rækker ud efter en udskiftningskontaktor, efter at den originale spole svigter. Udskiftningen sidder på bænken, og ledningsdiagrammet på siden af ​​den gamle enhed er revet i stykker. I de fleste kontaktorer er spoleterminalerne mærket A1 og A2. At få de to terminaler rigtige er det første skridt, men strømkredsløbet, hjælpekontakter og kontrollogik skal også planlægges. Denne guide går gennem kontaktorledninger fra spolens terminaler til motorterminalerne med de tal og tolerancer, der betyder noget i marken.

Hvad A1 og A2 betyder på en kontaktorspole

I ethvert kontaktorkabelarbejde er spoleterminalerne A1 og A2 det første par, der skal verificeres. De forbinder magnetspolen til styrekredsløbet. Når der påføres spænding over A1 og A2, skaber spolen et magnetfelt, der trækker den bevægelige kontaktenhed ind i den lukkede position, hvilket tillader strøm at strømme fra ledningssiden til belastningssiden.

På AC-kontaktorer er polariteten ikke kritisk. Du kan tilslutte A1 til faselederen og A2 til nullederen, eller omvendt, og spolen vil stadig trække ind. På DC-drevne kontaktorer er polariteten vigtige. Udskiftning af A1 og A2 på en DC-spole vil ikke magnetisere kernen korrekt, og kontaktoren vil summe eller ikke lukke. Nogle kontaktorer inkluderer en indbygget ensretter, så de kan acceptere AC-styrespænding, selv når spolen er jævnstrøm, men spolespændingen trykt på typeskiltet skal svare til styrekredsløbets spænding.

Spolespænding er en almindelig kilde til ledningsfejl. En 230 V AC spole forbundet til en 24 V DC forsyning vil ikke trække ind. En 24 V DC spole forbundet til 230 V AC vil brænde ud i løbet af sekunder. Kontroller altid typeskiltet, før spolen tilsluttes.

Grundlæggende oplysninger om kontaktorledningsdiagram

En kontaktor har to separate kredsløbsveje: strømkredsløbet og styrekredsløbet. Strømkredsløbet fører hovedstrømmen til belastningen. Styrekredsløbet aktiverer spolen og modtager også feedback fra hjælpekontakterne til blokeringer, signalering og statusovervågning.

Strømklemmerne på en tre-polet kontaktor er mærket L1, L2, L3 på indgangssiden og T1, T2, T3 på udgangssiden. Til en enfaset belastning anvendes kun én pol. Hjælpekontakterne er mærket i par: 13/14 for en normalt åben kontakt og 21/22 for en normalt lukket kontakt. Hjælpekontakter er elektrisk adskilte fra strømpolerne og bruges til kontrollogik, ikke til at føre belastningsstrøm.

Når du tilslutter styrekredsløbet, forbindes startknappen til den ene side af spolen gennem den normalt åbne hjælpekontakt. Stopknappen forbindes i serie. Dette forsegler spolen, efter at startknappen slippes. Den normalt lukkede hjælpekontakt kan tilsluttes som en aflåsning for at forhindre kontaktoren i at lukke, når en anden enhed er aktiv. Dette er en standard motorstarterkonfiguration og fungerer på samme måde i NEMA- og IEC-design.

Kontaktor vs relæ: Hvilken hører til i dit kredsløb

Kontaktorer og relæer bruger begge en elektromagnetisk spole til at skifte et kredsløb. Den praktiske forskel er strømbæreevne og mekanisk udholdenhed. Et relæ er designet til svagstrøms styrekredsløb, typisk op til 10 A eller mindre. En kontaktor er bygget til at omskifte højstrøms induktive belastninger såsom motorer, varmeelementer og transformere, med værdier fra 9 A til hundredvis af ampere.

Forskellen bliver tydelig, når man sammenligner den fysiske konstruktion. En kontaktor har større kontaktmellemrum, mere robuste bueslider og en større spole for at overvinde de magnetiske kræfter fra tunge fjedre. Et relæ er afhængig af mindre fjedre og en mindre spole, hvilket gør det hurtigere, men ude af stand til at afbryde den samme fejlstrøm.

Slankt DIN-skinnerelæmodul med indbygget beskyttelse til 6A belastningsskift Dette kompakte relæmodul tilbyder fleksible kanalmuligheder op til 32 og inkluderer beskyttelseskredsløb, hvilket gør det til en pladsbesparende løsning til kontrolpaneler, hvor der er behov for signalisolering og direkte lastkørsel. Se produkt →

Hvis styrelogikopgaven kræver et kompakt DIN-skinnemodul i stedet for et diskret relæ, er et slankt relæmodul et praktisk svar. M41F skinnerelæmodulet kombinerer relæet og dets stik i én smal pakke, hvilket holder ledningsantallet lavt og panelet pænt. I motorstarterkredsløb bruges sådanne moduler hyppigt til hjælpespærrefunktioner, der ikke fører hovedbelastningsstrømmen.

Tilslutning af en 3-faset motorkontaktor trin for trin

Start med at deaktivere kredsløbet ved afbryderen eller afbryderen. Bekræft nul spænding med en måler, før du rører ved en leder. Tilslut derefter de tre faseledere fra forsyningen til L1, L2 og L3. Forbind de tre ledere fra motoren til T1, T2 og T3. Ledning af spolen fra A1 til den neutrale eller fælles linje og fra A2 gennem styrelogikken til faselinjen eller forsyningen.

Motoren er beskyttet af et termisk overbelastningsrelæ eller en motorbeskyttelsesafbryder i serie med kontaktoren. Overbelastningsrelæet kan tilsluttes direkte til kontaktoren på nogle designs eller installeres som en separat komponent. Indstil overbelastningsstrømmen til motorens fuldlaststrøm på typeskiltet. En for lav indstilling forårsager generende ture. En for høj indstilling gør, at motoren kan overophedes.

Valg af den rigtige kontaktor og kontrolmodul

Valg af den rigtige kontaktor afhænger af mærkestrømmen, spolespændingen, antallet af hovedpoler, og om der er behov for hjælpekontakter. For en 7,5 kW motor på en 400 V forsyning er linjestrømmen omkring 15 A, så en 18 A eller 25 A kontaktor med samme spolespænding er det typiske valg. For en 22 kW motor kræves en 40 A kontaktor. At gå en størrelse større end motorstrømmen er almindeligt i industrielle installationer for at forlænge vedligeholdelsesintervallerne.

Skinnemonteret magnetisk låserelæmodul med 10A omskiftningskapacitet Med et magnetisk låsedesign, der forbruger nul statisk strøm, understøtter dette modul op til 16 kanaler med 10A-16A ratings, ideelt til energieffektive kontrolsystemer, der kræver pålidelig tilstandsbevarelse. Se produkt →

Til kontrollogiksiden giver et industrimodul såsom MCYF1-skinnerelæmodulet en 10 A-koblingskapacitet i et kompakt fodaftryk, hvilket er nok til de fleste interlock-kredsløb og pilotenheder i et motorstartpanel. Når styrestrømmen forbliver under 10 A, forenkler disse moduler ledningsføringen ved at integrere relæstikket, klemrækken og spolestatusindikatoren i en enkelt DIN-skinneenhed.

Almindelige ledningsfejl og hvordan man undgår dem

De hyppigste fejl i kontaktorledninger er forkert spolespænding, manglende overbelastningsbeskyttelse og omvendt hjælpekontaktledning. En spole, der er normeret til 110 V AC, bør ikke tilsluttes 220 V AC, selv for en kort test, fordi spolen vil overophedes næsten øjeblikkeligt. Et overbelastningsrelæ sat for højt modvirker formålet med motorbeskyttelse og fører til en brændt vikling.

En anden almindelig fejl er at bruge hjælpekontakten til at skifte hovedbelastningen. Hjælpekontakter er klassificeret til lav strøm, typisk 10 A eller mindre, og en motorstartstrøm vil svejse dem sammen. Led altid strømkredsløbet gennem hovedpolerne, og brug kun hjælpekontakterne til statusfeedback eller sammenlåsning.

DIN-skinnerelæmodul med 14F-relæer og 5A-8A belastningsværdier Dette modul er designet til industriel tilslutning og tilbyder enkelt til 16-kanals konfigurationer med 5A-8A switching, hvilket giver standardiseret ledningsføring og nem DIN-skinnemontering til integration af styreskab. Se produkt →

Når et kontrolrelæ svigter på grund af en spoleudbrænding, er et skinnemonteret modul med en 5 A eller 8 A rating en ligetil erstatning. Disse moduler accepterer de samme styrespændingsområder og kan tilsluttes i samme låseposition som et standard stikkontaktrelæ. For en ledningsfejl, der kan ske igen, FAQ side tilbyder vejledning om kontaktorfejl og valg.

Test af kontaktor og tilbagevenden til service

Efter ledningsføring testes styrekredsløbet uden belastningen tilsluttet. Aktiver startknappen og bekræft, at kontaktoren trækker ind med et klik. Slip startknappen og kontroller, at hjælpekontakten tætner kredsløbet. Test derefter stopknappen og overbelastningsturen. Kontroller stramheden af ​​alle klemmeskruer ved navneskiltets drejningsmoment, fordi løse strømforbindelser genererer varme ved fuld belastning.

Den sidste kontrol er at verificere fasesekvensen på en trefaset motor. Skift to faser, og motoren drejer i den forkerte retning, hvilket kan beskadige transportørmekanismer eller pumpesystemer. Registrer motorstrømmen på hver fase, efter at motoren når fuld hastighed. En strømaflæsning ud over typeskiltets tolerance med mere end 10 procent tyder på en overbelastningstilstand eller en spændingsubalance. Brug et termisk kamera i løbet af den første driftstime for at få øje på varme forbindelser.

Hvis du har brug for produktvejledning til et specifikt styrekredsløb eller et eksisterende udskiftningsprojekt, kontakt vores applikationsingeniør med motordata og kontrolspænding tilgængelig på stedet.